WeBible

1 - Saa tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:

2 - Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?

3 - Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke faa Skam?

4 - Du siger: »Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!«

5 - Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,

6 - kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!

7 - Har du loddet Bunden i Gud og naaet den Almægtiges Grænse?

8 - Højere er den end Himlen — hvad kan du? Dybere end Dødsriget — hvad ved du?

9 - Den overgaar Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.

10 - Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?

11 - Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpaa,

12 - saa tomhjernet Mand faar Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.

13 - Hvis du faar Skik paa dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,

14 - hvis Uret er fjern fra din Haand, og Brøde ej bor i dit Telt,

15 - ja, da kan du lydefri løfte dit Aasyn og uden at frygte staa fast,

16 - ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;

17 - dit Liv skal overstraale Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.

18 - Tryg skal du være, fordi du har Haab; du ser dig om og gaar trygt til Hvile,

19 - du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.

20 - Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Haab er blot at udaande Sjælen!